Halm er et godt suplement til wraphø og hø
Vårbygalm har et meget lavt energi indhold, men bidrager til hesten behov for fibre. Hestens fordøjelses system er designet til strukturrigt foder. Fibrene og den ekstra tyggetid/spytproduktion bidrager væsentligt til, at holde tarmsytemet i gang. Derudover afhjælper det kedsomhed i stalden og på folden.
Vi sælger halmballer i tre størrelser
- Småballer halm ca. 20kg
- Minibigballer halm ca. 200kg
- Bigballer halm ca. 550kg
Halmen produceres hovedsagligt på bestilling, men vi har som regel mindre partier på lager.
Kontakt og få et uforpligtende tilbud. Vi levere gerne halmballer.
Halm kan være farligt
Men hvorfor så bruge det til heste? Fordi der forskning, der dokumenterer, at det er hvad hestene fortrækker som strøelse. De er mindre stressede i boksen end ved andre typer strøelse. Det har vist sig ved:
- Længere stående hvile
- Mere lyst til at ligge ned.
- Længere søvn.
- Mindre aggression over for andre heste.
- Mindre spark og bid.
- Mindre vandren rundt i boksen.
Kun dårligt halm er farligt
Vores vårbyghalm er presset med henblik på fodring af heste og er derfor af god hygiejnisk kvalitet. Ofte får halm lov at ligge på marken lang tid efter høst, da det er et spildprodukt. Halmen bliver fugtig og der udvikler sig skimmelsvampe og derved toksiner. Dette er hverken godt for hestene eller staldmiljøet. En vinter med dårligt halm er nok til, at både mennesker og heste kan blive syge.
Vores halm bliver ikke udsat for regn eller fugt fra jorden. Vi presser det umiddelbart efter tærskning og kan derfor tilbyde frisk og lækkert vårbyghalm. Farven er gylden og duften leder tankerne hen på en gammel Morten Korch film.
Halm er ikke kun til hestefolk
Vi sælger ikke kun halm som strøelse og foder til heste. Hamballer er et fantastisk produkt og kan bruges til mange andre formål. Nedenfor ses eksempler på, hvem der ellers køber halm af os. Vi har både store og helt små kunder, der bare køber en enkelt balle. Vi presser selv halmen og kan derfor lave efter dine ønsker med hensyn til vægt, hårdhed og halmtype.
Vi kan presse halmballer af følgende kornsorter
- Hvedehalm.
- Økologisk hvedehalm.
- Vårbyghalm.
- Havrehalm.
- Frøgræshalm.
Halmen kan også bruges til
- Køkkenhaven eller drivhuset.
- Dekoration til butikker og markeder.
- Til nærmest alle andre dyr.
- Til børnehaver og skoler.
- Til byggeri.
- Og til meget meget mere.
Økologiske halmballer til køkkenhaven
Det er en gammel tradition, at bruge halmballer til dyrkning af grønsager. Det har i mange år været en glemt teknik, men er på det sidste, blevet mere almindeligt. Metoden bliver kaldt Straw Bale Gardening. Halmballerne bliver både brugt i drivhus og på friland. Fordelen ved at dyrke afgrøderne i halmballer er mange, men vigtigts er nok den sparede tid. Når man bruger halm til dyrkning slipper man for ukrudt. Desuden bliver planterne hævet op fra jorden og vil ikke være lige så udsat for skadedyr som f.eks. dræbersnegle. Halm bruges også til ukrudtsbekæmpelse imellem planter og i bede. Når ballerne ikke skal bruges mere, nedbrydes de hurtigt i kompostbunken og bidrager til næste års næringstoffer.
Vi laver halmballer, der er særligt velegenet til dyrkning af grønsager. Vi presser dem hårdt og anvender nylonbindegarn. Det gør at halmballerne kan holde til det store pres fra vand og jord, uden at falde sammen eller gå fra hinanden. Med vores baller får du succes første gang. Gør dig klar til at høste dine egne lækre økologiske grønsager og bestil nu.
Halmballer til dekoration
Vi sælger halm til butikker og markeder. Du kan nemt dekorere din stand på et marked med halmballer og på den måde skille dig ud. Du kan f.eks lave et lille bord eller siddeplads som vil indbyde folk til at tage et lille hvil ved netop din stand. Halm er en billig måde til at, få din butik til at emme af atmosfære og autencitet. Særligt ved juletid skaber halm den helt rigtige stemning og så dufter det fantastisk.
Halmballer bliver også brugt til temafester og events. Hvad er en høstfest uden halmballer? Har du en event, en fest, en butik eller noget helt andet du gerne vil dekorere, så hjælper vi gerne.
Halm til kaniner, høns, hamstre eller andre gnavere
De fleste dyr elsker halm og vi sælger selvfølgelig også til dem. Står du og mangler en enkelt eller to halmballer hjælper vi gerne, du kan også blot få fyldt en stor pose, så det ikke sviner i bilen. Det billigste er at du selv kommer og henter. Vi kan godt levere, men du skal være forberedt på at det koster mere end halmen.
Halmballer til børnehaver og skoler
Halmballer er fantastisk som legetøj. De fleste, der er vokset op på landet, har gode minder omkring vilde lege på halmloftet. Vores småballer er presset så de kan holde til at blive leget med længe. Vi bruger en nye presser, der laver halmballerne mere holdbare, end de rigtig gammeldags baller. Størrelsen er stadigvæk den samme, så børnene kan håndtere dem. Gennem legen med halmballerne stimuleres børnenes taktile, vestibulære og kinæsthesisans når de ruller med dem, ligger på den bløde halm eller mærker stråene på ansigt og arme. Legen opfordrer til samarbejde, da ballerne er tilpas svære at håndtere alene. Alle bliver indraget, når der skal bygges huler eller forhindringsbaner i børnehaven. Når børnene er færdige med at lege mad halmballerne kan halmen bruges i bede som ukrudtsbekæmpelse. Der vil den hurtigt kompostere og forsvinde.
Når vi handler med offentlige institutioner bruger vi gerne EAN nummer.
Halmballer til byggeri
Halmhuse er blevet meget populære og har store fordele i forhold til traditionelt byggeri. Du kan spare mange timers arbejde ved at vælge det rigtige halm fra starten. Vi kan presse småballerne så de passer til netop dit halmhus. Vi laver dem gerne på bestilling og efter dine ønsker til kvalitet og dimensioner. Hvis dit halmhus bygges økologisk, kan vi også anvende økologisk halm når vi presser halm i små baller.
Tak fordi du læste med. Har du nogen spørgsmål er du altid velkommen til at tage kontakt.