En specialwrap, til heste der har behov for strukturrigt tør wrap
Wraphø sælges i miniwrap, minibig og hø fra velplejede marker
At lave wraphø til heste kræver særlig omhyggelighed og viden. På trods af hesten størrelse, uholdenhed og styrke, er det et meget sart dyr med hensyn til fodring.
Heste i dag, bliver gamle og anvendes anderledes end datidens arbejdsheste. Derfor skal du stille højere krav til fodrets egenskaber og kvalitet.
Der er mange faktorer, der afgør hvad wraphøet indeholder. Derfor også hvilken hest, det vil være velegnet til.
Hestewrap.dk producerer et bredt udvalg af miniwrap for, at imødekomme en stigende efterspørgelse på kvalitets wraphø, særligt fremstillet til den enkelte hests behov.
- Vi benytter udelukkende professionelt sammesatte hestegræsblandinger.
- Vi dyrker kun på reel landbrugsjord, ikke enge eller andre våde områder.
- Vi bruger altid minimum 8 lag kvalitets plastik.
- Vores marker er velplejede og garanteret fri for giftetige planter.
- Vi driver omhyggeligt dyr ud af marken inden høst.
- Vores marker er sunde og rige på mineraler.
- Vi høster og gøder på forskellige tidspunkter af året.
Alt sammen har stor indflydelse på wraphøets egenskaber og kvalitet
Lidt om vores sortiment af wraphø og hø
Vi producerer primært miniwrap som også laves i flest varianter.
Derudover har vi minibig wraphø men varianterne varierer fra år til år.
Vi er meget afhænginge af vejret i høst perioden. Derfor er det ikke altid vi har hø til salg men som regel har vi både hø i småballer og hø i minibig til salg. Vi laver hellere godt wraphø end middelmådigt hø.
Vores halm bliver primært solgt på bestilling men vi har ofte mindre partier på lager.
Finder du ikke det ønskede produkt på siden, er der gode chancer for at vi kan hjælpe dig alligevel. Kontakt os gerne og forespørg.
Ønsker du at lave dit eget kvalitets grovfoder?
Vi tilbyder alt lige fra konsulent arbejde til komplet management af dit landbrug
Læs mere her...Derfor anbefaler vi wraphø eller hø
Hesten er et steppedyr, der fra natures side er skabt til, at vandre mange km i flok for at finde vand og føde i de mest ufremkommelige og golde egne.
Undervejs stopper flokken kort for at æde, for derefter at vandre videre. Hesten har en formidabel evne til at nedbryde og fordøje selv det groveste plantemateriale for at overleve. Derfor består hestens naturlige fødekilde af græsser, urter og grov vegetation, alt sammen nok til at dække hestens behov for protein, vitaminer, mineraler og energi.
Når du som hesteejer skal vælge, hvordan du vil fodre din hest, er vigtig at tage højde for disse ting. Det er næsten umuligt at fodre sin hest helt som i naturen, da den som oftest er sat i en unaturlig situation og der er faktorer som økonomi og tid, der også spiller ind.Derudover er der fremavlet hesteracer, der har mistet noget af deres hårdførhed og naturlige nøjsomhed. Alligevel kan vi komme meget tæt på et naturligt foder og derved opnå trivsel, sundhed og resultater.
Hestens fordøjelses system
For at få en dybere forståelse af, hvorfor wraphø og hø er så vigtige elementer i hestens foder, bliver vi nødt til at se på, hvordan fordøjelsen fungere.
Når hesten æder, findeler den wraphøet og blander det med spyt. Spyttet indeholder bikarbonat, der neutralisere den kontinuerlige mavesyre produktion og skaber balance. For meget mavesyre øger risikoen for mavesår og derfor er det vigtig at din hest får passende tyggetid.
Studier har vist, at en hest producerer op til fire liter spyt når den æder 1 kg wraphø. Til sammenligning producerer den kun 1 liter, når den æder 1 kg korn og højst sandsynligt mindre ved granuleret kraftfoder, som ofte er blødt og lækkert evt. med tilsat olie.
Hestens mavesæk er meget lille og er fra naturen side udviklet til mange små portioner fordelt over hele døgnet. Det er ideelt når fødetilgangen består af svært fordøjelige vegetation med meget højt indhold af plantefibre og lavt energi indhold. Derfor er det vigtig, at vælge et grovfoder som f.eks. wraphø, der passer til hestens energi behov, samt giver den mulighed for mange små portioner.
Foderet passerer hurtigt videre fra den lille mavesæk og hesten vil hurtigt føle sult. Den nu opløste wraphø sendes videre i den 20 meter lange tyndtarm, hvor det ender i blind -og stortarm.
Her forgår en mikrobiel nedbrydning af foderet ved hjælp af tarmens mange forskellige bakterier til smørsyre, eddikesyre og propionsyre, som hesten kan optage og udnytte.
Man anslår at hesten kan udnytte op imod 50% af energien i wraphø, alt efter grovfoderets beskaffenhed.
Hvem kan bruge wraphø eller hø
I kraft af ovenstående, giver det rigtig god mening, at vælge at bruge wraphø eller hø som primært foder til heste.
Langt de fleste heste kan få dækket deres energibehov alene ved wraphø/hø, men det kræver, at det har det rigtige indhold i forhold til den enkelte hests individuelle behov.
Der foreligger endda evidens for, at selv højtydende konkurrence heste opnår bedre resultater ved udelukkende, at benytte grovfoder i forhold til heste, der fodres med kraftfoder eller havre.
Wraphø hvad er det?
Wrap kommer fra engelsk , at indpakke. Det er kun i Danmark, at vi kalder det for wrap, hvorimod resten af verden kalder det for silage.
Man kan wrappe mange forskellige former for foder, men når man bruger betegnelsen wraphø, er der tale om indpakket græs.
Er der tale om hestewraphø betyder det indpakket græs af græsorter velegnet til fodring af heste.
Sammensætningen af græsser har stor betydning for indholdet af protein, sukker og træstof i wraphøet. Der er stor forskel i de græsblandinger, der er sammensat til køer og dem der er sammensat med henblik til fodring af heste.
En ko er modsat en hest en drøvtygger og er helt anderledes indrettet, samt har behov for et langt mere energirigt foder.
Du kan sagtens fodre en ko med hestewraphø, men omvendt kan ikke anbefales.
Grunden til, at man indpakker græsset, er for at starte en ensileringsproces. Man ensilere græs for at bevare foderværdien i fugtigt græs, modsat forrådnelse.
For at processen skal forløbe korrekt, skal der både være vand og sukker i et ilt-frit miljø.
Tørstofsprocenten skal være imellem 65-75 % hvis det skal betegnes som hestefoder. Til køer kan man godt indpakke eller overdække/stakke græsset med mere fugt, men ph værdien bliver derved lavere (syre) og hestene får løs mave.
Ved en højere tørstofsprocent (over 75) risikerer man, at ensileringsprossen enten ikke starter, eller bliver for langsom.
Ved en sen høst med græsarter med lavt sukkerindhold, øger du denne risiko.
Wraphø sælges i forskellige størrelser alt efter hestehold
Miniwrap er den mindste wrapballe du kan købe. Minibig wrapballer er den mellemste og endelig er der de helt store rundballer der oftes bruges i landbruget.
Hvordan opbevares wraphø
Miniwrap og andre former for wrapballer opbevares på paller eller på et løst lang sand. Det gør man for at forhindre mus i at gnave sig op nedefra.
Når man opbevare miniwrap udendørs, kan det være en god ide at dække dem over med silonet, så fugle ikke laver huller i dem.
Katte kan være et problem hvis de får smag for at klatre på ballerne, men de holder sig som regel væk hvis der ikke er mus.
Holdbarhed på wrap
Holdbarhed på wrap kan variere alt efter hvor mange lag plastik der er lagt på, samt hvor fugtigt det er.
Wraphø med lav tørstofsprocent har en tendens til at forrådne hurtigere end mere tørt wrap, både i ballerne og efter åbning.
Wrap kan teoretisk set holde sig i flere år, men i praksis skal der bare en lille utæthed til imellem lagene af plastik eller et mikroskopisk hul, før at wrapballen går i forrådnelse.
Det vil i det første år opleves som en lille ubetydelig plet, men efter endnu en varm sommer være udviklet til et stort problem.
Teoretisk set vil wraphø i små baller have en kortere holdbarhed, da de har et mindre rumfang i forhold til overflade arealet set i forhold til de helt store rundballer.
Det er derfor en god ide, at bruge alt dit wraphø i den sæson det er købt og ellers forvente et væsentligt spild.
Hestewrap.dk giver som nogle af de eneste i branchen op til et års garanti på holdbarhed på wraphø.
Brug af wraphø
Når du åbner en ny balle wraphø, starter der er nedbrydningsproces og foderkvaliteten vil være stødt dalende. Dette skyldes at det fugtige græs får ilt og derfor vil det med tiden rådne.
Optimalt bør man åbne en balle hver eller hver anden dag. Du kan sagtens bruge en wrapballe over længere tid men du skal have for øje, at kvaliteten vil være faldende. Det er derfor vigtig, at vælge en balle størrelse der passer til dit hestehold.
Hvis du på forhånd ved, at du ikke kan nå at bruge ballen, kan du med fordel sprede den ud på paller og på den måde fjerne noget af fugten. Dette vil gøre, at wrappen kan benyttes væsentligt længere. Når du åbner en ny balle wraphø, er det ligeledes en god ide at fjerne alt plastik, igen for at skabe ventilation omkring ballen.
Duft til dit wraphø
Check altid hver eneste balle inden brug. Døde dyr i wraphø er en risiko der skal tages alvorligt. Selvom marken er høstet efter alle forskrifter, vil der altid være en risiko for, at ikke alle dyrene ikke er blevet drevet ud af marken.
Dette gælder særligt gnavere og fugle unger.
Hvis dette sker, vil der i wraphø kunne udvikle sig toksiner, som i værste tilfælde vil kunne slå en hest ihjel.
Botulisme eller pølseforgiftning er et toksin, der dannes af bakterien Clostridium botulinum i et ilt frit miljø, som f.eks en wrapballe.
Bakterien er helt almindelig og ikke farlig i selv. Det er derfor vigtig at du dufter til hver enkelt balle inden udfodring.
Lugter den grimt eller ser anderledes ud end de foregående baller bør den kasseres. Man er ikke i tvivl hvis ballen er dårlig pga. botulisme, men er man det alligevel, så kassér hellere en for meget end en for lidt.
Toksinet spreder sig inde i ballen og man kan derfor ikke sortere det fra, heller ikke i minibig baller.
Hvis du oplever hvide pletter på wrappen, er der som regel tale om små huller i plastikken, der har gjort, at wrappen er rådnet, der hvor der er kommet ilt til. Her kan du godt sortere det dårlige fra og anvende resten uden risiko. Om du skal betale fuld pris for sådan en balle, er op til den forhandler du har købt af.
Handler du med hestewrap.dk, er huller i plastikken -der er sket inden salg- omfattet af garantien og du skal ikke betale for det, da man ikke kan betegne det som kvalitets wraphø.
Det gælder både for wraphø og hø at det er en god idé at ryste foderet op. Selvom vi gør hvad vi kan, for at holde marken fri for affald, vil der altid være en risiko for, at man overser noget.
Desuden giver det dig en mulighed for at følge med i kvaliteten på dit grovfoder, der særligt med hø udvikler sig hen over vinteren.
Hvad er hø til heste
Hø til heste bliver lavet af stort set de samme græssorter, dog skal man have for øje, at der i hø ikke sker samme nedbrydning af sukkeret og derfor bør man vælge sorter, der ikke er så fruktan-rige.
Hø skal i modsætning til wrap, være helt tørt for kunne bevare sin foderværdi. Man tørrer høet enten på marken eller kunsttørrer det i et ladetørreri ved hjælp af varm luft.
Høets tørstofprocent er den aller- vigtigste faktor for om det kan anvendes som hestefoder.
Der sælges hø som virker til at være af god kvalitet. Det er ofte meget grønt og dufter fantastisk, men efter en måned er stakken i stalden brændt sammen på grund af for meget fugt og høet må kasseres.
Hvis sælger ikke kender til tørstofsprocenten, bør du derfor være varsom. Fugtigt hø udgør et gunstigt miljø for svampesporrer og derved toksiner.
Derudover vil det være forbundet med risiko for luftvejs lidelser, både for dig og din hest. En hest tilbringer som sagt, meget tid med mulen begravet i foderet og kan derfor efter bare en kort periode, ende med en luftvejslidelse , som den skal leve med resten af livet.
Hvor tørt skal hø være
Tørstof procenten skal være minimum 85% før hø er staksikret.
Der vil græsset være så tørt, at det kan stå i stak eller indpakkes og det vil i princippet kunne holde flere år.
Foderindholdet vil være stort set uændret, men der vil være et tab i vitaminer. I praksis er det svært, da høet bliver udsat for fugtig luft i løbet af året og hvis det er pakket ind, kan selv den mindste utæthed give problemer.
Når du køber høballer, bør du derfor ikke nødvendigvis gå efter det der er allermest grønt, da det stort set ikke har betydning for, hvordan det klarer sig i en analyse.
Når høet tørrer i solen vil det naturligt blive bleget og der vil være et lille tab af vitaminer.
Ligeledes kan en lille byge regn i tørrings perioden have indflydelse på høets farve.
Hø og regn
At hø til heste får en lille byge på marken har nærmest ingen betydning i analyserultaterne. Når høet tørrer trækker der en smule af sukkerstofferne ud på ydersiden af stråene og de kan blive skyllet af ved regn. Ved analyser kan man derfor konstatere et lavere sukker indhold, mens protein og træstof er uændret.
Ved meget regn og særligt over flere dage, bør man ikke anvende høet til heste.
De naturligt fremkomne svampesporer vil angribe græsset og man kan næsten ikke undgå at forurene høet med jordpartikler og bakterier.
Opbevaring af hø
Opbevaring af hø kan modsat opbevaring af wraphø være meget vanskeligt. Det danske fugtige klima gør, at høet meget nemt optager fugt fra luften hen over vinteren. Derfor er der mange der anbefaler at stoppe med at bruge hø efter jul og bruge wraphø istedet.
Høets holbarhed kan forlænges betydeligt, hvis det opbevares omhyggeligt og korrekt. Det skal stå indendørs i et rigeligt ventileret rum.
Man skal passe på med at stable det tæt op ad væge da de også afgiver fugt.
Det optimale er at stable det på et lag tørt halm og pakke det hele ind i halmballer. Halmballer er som regel meget tørre og de vil på den måde beskytte høet mod den fugtige luft.
Fordele ved wraphø og hø
- Fodret er det tætteste vi kommer hesten naturlige fødekilder.
- Hesten får maximal tyggetid og derved øget spytproduktion.
- Hvis wrappen er af den rette beskaffenhed, kan der tildeles meget og hesten undgår at føle sult.
- Hø og wrap har et højt indhold af træstof som giver en sund fordøjelse.
- Ingen risiko for overfodring. De kan blive fede, men det dør de ikke af lige med det samme.
- Du får en hest i balance, da energien bliver tilført kontinuerligt, ingen over-tændthed på ridebanen.
Ulemper ved wraphø og hø
- Er forbundet med en merudgift for hesteejeren i forhold til havre eller færdigblandinger.
- Det fylder væsentligt mere og sviner mere.
- Kan være forbundet med mere arbejde til hesteejeren.
- Wraphø sælges mange steder, men det kan være svært finde den rigtige kvalitet.
- Hø har en begrænset holdbarhed, hvis det ikke opbevares korrekt.
Wraphø hvor meget skal en hest have
Der har hidtil været en udbredt holdning til, at heste skulle have 1 kg tørstof pr. 100 kg hest for at få tilstrækkeligt med fordøjelige plantefibre. Dette svarer til 1.2 kg hø og 1.5kg wraphø, da wraphøet indeholder mere vand.
Uanset hvad hesten ellers får af foder, skal den bruge plantefibre for at have en sund fordøjelse. Dette skal ses som et absolut minimum og der er bred enighed blandt ernærings eksperter, at heste bør tildeles minimum på 1.5 kg tørstof eller svarende til 1.7 kg hø og 2 kg wraphø pr. 100 kg hest.
Disse anvisninger dækker imidlertid kun hestens behov for plantefibre. Vælger man, at fodre så naturligt som muligt og derfor bruge wraphø eller hø som den primære fødekilde, kan det være nødvendigt, at tildele mere grovfoder.
Det er en god ide, at tildele vitaminer og mineraler ved siden af grovfoderet, for at sikre at alle behov dækkes.
Uanset om man vælger udelukkende, at fodre med wraphø eller i en kombination af grovfoder og et kraftfoder, er det en rigtig god ide at vide, hvad dit grovfoder indeholder.
Man kan komme langt ved at kende græsblandingen og slettidspunkt, men vil du fordre din hest optimalt i forhold til konkurrence eller heste med problematikker, såsom let til forfangenhed eller EMS, er det alfa omega at bruge grovfoder med analyse.
Der er store variationer i indholdet af sukker, protein og energi i både wraphø og hø. Typisk indeholder wraphø og hø 0.5 til 0.8 FE pr. kg. tørstof. Hvis det er lavet på en hestegræsblanding og høstet fornuftigt.
2. slet har som regel en mindre foderværdi og foretrækkes derfor ofte af hesteejere med nøjsomme heste.
Wraphø og foderværdi
Wraphø foderenheder eller forkortet til FEh,(h for hest) udgør den samlede mængde energi, der er i grovfoderet.
Man bruger enheden FE til at beregne, hvor meget foder man skal tildele. Dette varierer fra race til race og om hesten er i vedligehold eller træning.
Af nøjsomme hesteracer kan f.eks nævnes haflinger, shetlænder, islænder. Disse racer har nemt ved at holde huld og har derfor ikke brug for så mange foderenheder som f,eks Dansk Varmblod og Fuldblods heste.
Et eksempel kunne være en hest på 500 kg i vedligehold har brug for 4,5 FE. Hestewrap.dk`s Islænder wraphø er der 2.2 kg tørsstof pr. FE. Dette betyder, at hesten skal have 9.9 kg tørstof for at være fuldt dækket ind rent energimæssigt. Omregnet til wrap svarer det til 12,4 kg.
Har du nogen spørgsmål angående wraphø, hø, og produktion af wrap, er du altid velkommen til at tage kontakt, vi sidder klar til at hjælpe.